THE EXAMINATION OF CHRISTIAN II PORTRAYED BY MICHEL SITTOW

I 2018 åbner Art Museum of Estonia i Tallinn, i samarbejde med The National Gallery of Art, Washington, en stor udstilling med malerier af den estiske kunstner Michel Sittow. I den forbindelse har vi produceret en film, der beskæftiger sig med et af Sittows royale portrætter, som hører hjemme i samlingen på Statens Museum for Kunst (SMK), i København.

I juni 1514 tog Sittow fra Reval (datidens Tallinn) til København for at male et portræt af Kong Christian II. Portrættet er et godt vidnesbyrd om Sittows mesterlige teknik, og trods sin beskedne størrelse er portrættet senere blevet et af de mest ikoniske afbildninger af Christian II. Moderne teknologi har dog afsløret, at der under maleriets overflade gemmer sig et andet portræt. I denne film afsøger SMK’s konservatorafdeling, CATS, maleriets opbygning og afdækker nogle af dets hemmelige historier.

Filmen er produceret i et samarbejde mellem Art Museum of Estonia, Statens Museum for Kunst og I DO ART Agency og er klippet i tre versioner, som passer til forskellige medier og sammenhænge.

VIDEOPRODUKTION FOR ART MUSEUM OF ESTONIA
PRODUCERET FRA OKTOBER-DECEMBER, 2016.