MY BUEMANN "SÅRBARE SIND"

I januar 2015 afsluttede My Buemann sin uddannelse som illustrator på Kunstakademiets designskole i København med sit afgangsprojekt "Sårbare Sind" - en bog der handler om det at leve med en psykiatrisk diagnose. Igennem seks illustrerede, personlige fortællinger giver "Sårbare Sind" et unikt indblik i en tilværelse, som ellers er dybt tabuiseret, og åbner op for nye måder at se psykisk sygdom på. Da My præsenterede sin bog for os, var den så godt som færdigarbejdet i forhold til sin fysiske fremtoning, og vores rolle har derfor bestået i at finpudse og genoverveje alle detaljer samt i tæt samarbejde med My og forlaget I DO ART Books at udarbejde materiale til en crowdfundingkampagne. Detaljer som er blev tilføjet bogen siden vi indgik samarbejdet med My er bl.a. nye skrifttyper, et skift fra paperback til hardcover samt prægning og beslutningen om en forsideillustration.