ESBEN WEILE KJÆR "ALTING SKER SÅ MEGET"

D. 6. marts 2015 udkom Esben Weile Kjærs anden udgivelse, digtsamlingen "Alting sker så meget" på I DO ART Books. Udover at være i tæt samarbejde med Esben hele vej igennem bogens tilblivelse, stod vi for hele den fysiske udformning; format, layout, grafisk design, processen med tryk samt distribution. "Alting sker så meget" fortsætter den generationsskildring, som Esben påbegyndte med sin debut "Eskapisme", men her udvides undersøgelsen til også at indbefatte egne fotografier. Den grafiske stil i "Alting sker så meget" lægger vægt på visualiteten og minder mest af alt om en eksploderet Instagramprofil, og som en reference til bogens ærlige, og næsten nøgne, fortælling, har vi valgt at lade ryggen stå åben, så den afslører brudstykker af indholdet på samme måde som forsiden.